Coaching handler grundlæggende om at definere dine målsætninger og visioner, at opdage dit fulde potentiale og at støtte dig i at udfolde det.
Coaching
Jeg tilbyder coaching til enhver, der enten privat eller professionelt har lyst til at finde et nyt værdigrundlag, definere nye mål, fokusere på nye udfordringer og handle på baggrund heraf.
Det hele menneske er i fokus, og coaching begynder med en analyse af dine personlige og faglige værdier. Vi undersøger sammen, hvad der motiverer dig til at nå dine mål, og hvad der forhindrer dig i at nå dem. Du får støtte til at finde de ressourcer, der kan hjælpe dig frem til en løsning, og til at skabe de ændringer, der er nødvendige for at indfri den definerede målsætning.
Udgangspunktet for et vellykket coachingforløb er, at du har - eller undervejs i forløbet finder - lysten og motivationen til at skabe en reel forandring.
Metode
I modsætning til psykoterapi fokuserer coaching på den mentale proces. Vi undersøger de overbevisninger, der ligger til grund for følelsesmæssige og fysiske reaktioner. De fysiske reaktioner er meget vigtige, for det er dem, der er udgangspunkt for handling.
Overbevisning > Tanke > Følelse > Fysisk reaktion => Handling
Baggrund som coach
Som uddannet arkitekt med speciale i bygningskunst har jeg syv års erfaring fra små og mellemstore virksomheder. Jeg har arbejdet i Hamborg, Århus, København og Malmø og beskæftiget mig med mange forskellige arbejdsopgaver som enten ansat eller selvstændig i både små og store team. Jeg har blandt andet erfaring med analysering/programmering, visualisering, planlægning, projektstyring og undervisning. Derudover har jeg været selvstændig psykoterapeut og rolfer siden 2001 og har herfra erfaring med både individuelle sessioner og gruppeterapi - læs mere her...
Tavshedspligt
Coaching er en tillidssag, og det er en selvfølge for mig, at det klienten siger i løbet af coachingforløbet, ikke bliver refereret til andre.
Pris
En coaching session varer en time og koster kr. 1000,- (Hvis du henvender dig som privatperson, giver jeg rabat - ring og forhør dig).
Coachingforløbet begynder med, at vi så vidt muligt udarbejder en plan for hele forløbet og det forventede antal sessioner. Der er mulighed for individuelt tilpassede forløb, der matcher ønsker og behov.
Firmaer eller organisationer er velkommen til at indhente tilbud i forbindelse med større opgaver. Jeg har erfaring med gruppecoaching af teams - læs mere...
