Gentagne løbeskader eller problemer kan skyldes træning funderet på strukturelle skævheder i f.eks. skuldre, ryg, hofte, ben eller fødder.
Strukturel løbecoaching

Er du allerede erfaren løber, men har du skader, der bliver ved med at drille?
Eller har du ambitioner om at begynde at løbetræne, men fysiske problemer der forhindrer dig i at komme igang?
Så kan det skyldes strukturelle problemer, dvs. skævheder i f.eks. ryg, hofte, ben eller fødder.
På grund af skævheder og/eller ubalancer tvinges din krop til at arbejde i et skævt mønster, hvilket over tid kan give dybtliggende problemer.
Strukturel løbecoaching kan hjælpe dig ved at rette kroppens struktur op og på samme tid skabe en optimal funktionel løbestil. Herved ændres det strukturelle grundlag, de bevægelsesmæssige mønstre, der fremkommer på baggrund heraf, optimeres, og symptomerne kan forsvinde.
Løbemuskulatur, sener, vedhæftninger, ledbånd og ledflader kan arbejde hensigtsmæssigt, og i stedet for aktivering af problemområder under eller efter løbeturen, mærkes kun den naturlige ømhed og træthed.
Derudover hjælper strukturel behandling generelt på vejrtrækning og muskelkoordinering, og man opnår større fysisk overskud, når alle kroppens dele begynder at samarbejde.
Metode
Først kortlægger vi dine symptomer igennem et interview, hvor jeg får et grundliggende indblik i, hvilke strukturelle udfordringer du har i forhold til løbetræning. Hvis det er muligt, løber vi en kort tur sammen.
Hvis du deriomod har smerter, som p.t. forhindrer dig i at løbe, starter vi med den fysiske behandling, så du hurtigst muligt kan komme i gang med at løbe igen. Under løbeturen coacher jeg dig mht. løbestil, og efterfølgende får du rolfing© behandling på briksen, så du kan begynde at få det optimale ud af dit løb.
Efter behov suppleres der med yderligere strukturelle behandlinger, og du skal regne med minimum tre behandlinger for at opnå en varig ændring.
Hvis du har et personlige løbeprogram, tager vi udgangspunkt i det mht. forslag til implementering af en ny løbestil, der er personligt tilpasset din struktur. Der gives hjemmearbejde i form af målrettede øvelser, der både skal hjælpe med til at bevare fokus, og hjælpe med at styrke problemområdet.
Praktisk: Vi løber langs med Søerne i København tæt på klinikken, og ikke længere end at alle kan være med. Jeg filmer dig eventuelt til senere analyse. Der er mulighed for omklædning og bad i klinikken.
Bemærk: Jeg udfærdiger ikke egentlige løbeprogrammer, men bistår gerne ved genoptræningsforløb.
Baggrund som strukturel løbecoach
Jeg har i 8 år arbejdet med Rolfing© og med Rolf™ Movement, og den baggrund har givet mig indsigt i hvordan kroppen hænger sammen og fungerer. Jeg arbejder dagligt med at forbedre og optimere den kropslige struktur og funktion hos mine klienter, og er meget opmærksom på, at et sundt bevægelsesmønster og en god kropslig balance hænger sammen.
Jeg er tilmeldt Copenhagen Marathon 2010, som er mit næste projekt. Læs mere om min baggrund her...
Pris
Første session varer ca. to timer og koster kr. 1500,-
Vi arbejder både med løbestil og fysisk behandling (strukturelt arbejde/rolfing).
Efterfølgende sessioner varer ca. en time og koster kr. 850,-
Der kan arbejdes med enten løbestil eller strukturel behandling, eller der kan arbejdes med begge dele over to timer, og så er prisen som ved første session.
Klubber eller firmaer er velkommen til at indhente tilbud i forbindelse med store arrangementer. Jeg har erfaring med gruppecoaching af teams - læs mere...
